Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage nyheder angående Rebild park. skriv også telefon nummer hvis du gerne vil ringes op for at høre mere.

* skal udfyldes
×
×

Fællesskabet

Slide1 Slide2

_p 5nmj 1un T2Vp MBYDFYz La WXp 0x Euix YO03b WMvb Ao0 På Rebild Park lægges vægt på et godt naboskab mellem mennesker, der gerne vil have mulighed for at indgå i fællesskaber, men som også ind imellem vil have mulighed for at være sig selv. Vi sikrer i fællesskab rammerne for fælles aktiviteter, men deltagelse i aktiviteterne sker på frivillig basis og af lyst.

Vi tror, det er vigtigt at skifte bolig mens man stadig er i fuld vigør. Man behøver ikke vente til pensionsalderen, men sørge for tidligt at blive godt installeret i de nye omgivelser og få etableret sit nye naboskab. Når ens børn er flyttet hjemmefra, begynder en ny fase af tilværelsen. I denne tredje alder får man nye interesser og nye behov. Man får mere tid til at engagere sig i nabofællesskabet og stiller andre krav til boligen.

Boligerne i et bofællesskab for seniorer skal naturligvis være indrettet så man kan blive boende i den, når man bliver gammel, men de skal samtidig have den plads, vi har brug for som aktive mennesker. Enten i den private bolig eller i de fælles rum, der danner ramme om fælles aktiviteter.

Rebild Park er organiseret som en forening, hvor alle er forpligtet til at betale deres andel af drift og vedligehold af de fælles faciliteter, men det er op til en selv, hvor meget man vil bruge dem, og hvor mange fælles aktiviteter man vil tage initiativ til eller deltage i.

Lejlighederne er ejerboliger, og hver boligejer har skøde på deres lejlighed. Modellen er valgt for at give størst mulig fleksibilitet for den enkelte med hensyn til finansiering.

Foreningens vedtægter lægger rammerne for fællesskabet og hvilke forpligtelser man i øvrigt har, herunder hvordan ledige boliger i første omgang skal tilbydes personer på ventelisten. Vedtægterne er tinglyst på hver bolig.